Abdi Hakin Ulad giver depechen videre ved trænerforeningens Coach Summit 2021 |
I forbindelse med den senest afholdte generalforsamling blev det besluttet at lade det fremadrettede arbejde med Tanja Ravnholt Prisen foregå i et andet regi. Det blev bemyndiget bestyrelsen at finde en passende organisation dvs. en organisation der indeholdt samme grundværdier og som var villige til at fortsætte arbejdet med at støtte unge ledere i atletikken.
Dette er nu lykkedes i kraft af den konstruktive dialog vi har haft med Atletikkens Trænerforening (link til facebookside), som har påtaget sig denne opgave.
I forbindelse med deres trænerkonference i Århus lørdag d. 13. november 2021, blev den oficielle overlevering foretaget af Tanja Ravnholt Prisen trofaste ambassadør Abdi Hakin Ulad (link til facebookside). Undertegnede havde desværre ikke mulighed for at være til stede denne dag, men som billederne herunder bl.a. illustrerer, var det en god og ærlig dag i atletikkens navn - helt i Tanjas ånd. :-)
I starten af februar lykkedes det os så, at få gravet nøglerne til bankkontoen frem og få overført de resterende midler godt DKK 25.000,- til trænerforeningen.
Og nu har jeg netop lagt røret på efter en samtale med Erhvervs og selskabsstyrelsen om lukningen af foreningen Tanja Ravnholt Prisen.
Disse sidste skridt har været tunge og langt svære at tage end jeg havde forestillet mig. Derfor nøjes jeg med, at sende meddelsen herom ud på denne side og via Tanja Ravnholt Prisens Facebook side.
Det vigtigste jeg tager med videre er, taknemmelighed for den utrolige opbakning alle jer - der støttede op om Tanja Ravnholt Prisen - har givet.
I dag er det 150 uger siden at Tanja gik bort, men hun dukker stadig op af og til. Jeg bærer stadig foreningens logo på min læg og i hjertet. <3 <3 <3
Kærlig hilsen
Jakob Vibild