Historien om tranen


Tanjas bror Thomas Højegaard Ravnholt døde i efteråret 2016 efter længere tids kræftsygdom. Thomas blev 26 år. Tabet af broderen var selvsagt et hårdt slag for hele familien, men midt i frygten, ængstelsen og sidenhen sorgen dukkede origami tranen op.

Ifølge en gammel japansk myte, må den der folder 1.000 origami traner få opfyldt et ønske af guderne. Der var en amerikansk pige (Cody Lebrun), der blot havde mødt Thomas en enkelt flygtig gang, som hørte om hans sygdom og som gav sig til at folde origami traner. Pludselig en dag var hun færdig og boksen med de 1.000 traner ankom til Thomas´ sygeleje i Rønne på Bornholm.

Vi blev alle meget rørte over denne gestus - Thomas´s svigerinde Naja Storeberg komponerede og inspillede sangen: "Closing time" baseret på samataler med Thomas og med omdrejningspunkt om netop tranerne. Men særligt for Tanja fik origami tranen en helt særlig betydning. Den blev forbindelsen mellem hende, broderen og sønnen Otto. Det var en befriende og vigtig begivenhed for hende at møde Cody på vores USA tur i 2018, og de to formede et nyt venskab, der desværre blev alt for kort. 

Da vi i ugerne efter Tanja´s død, besluttede at stifte en pris og arbejdede med et grafisk udtryk dertil blev origami tranen derfor et helt naturligt symbol at benytte.

Med til historien hører også at tranen er et symbol på fred, lederskab og sejr. Grafiken skal illustrere at prisen gives af en leder som er fløjet bort til en ny som har indfundet sig. Det hører med til billedet at man ikke ved om origami tranen er ved at lette eller lande. Den er således fastholdt i sin bevægelse, som også vi i livet må holdefast i bevægelsen, for det er der det hele sker.   

Tanja Ravnholt Prisen overgår til Atletikkens trænerforening

Abdi Hakin Ulad giver depechen videre ved trænerforeningens Coach Summit 2021 I forbindelse med den senest afholdte generalforsamling blev d...