Saturday, October 12, 2019

Organdonationsdag

"Kom nu! Det er jo ikke en pyramide du skal bygge..."
I dag er det organdonationsdag og "sjovt nok" præcis 6 måneder siden at Tanja Ravnholt døde. Dagen markeres med lokale events i hele landet der skal oplyse om organdonation. 

Foreningen: "Organdonation - Jatak", bringer i den anledning en artikel på deres hjemmeside, om Tanja sammen med videoen vi lavede efter hendes død. Videoen handler om, hvor vigtigt det er at tage stilling til spørgsmålet om organdonation.
I tilfælde af din død, ønsker at andre må få gavn af dine organer, eller ej?
Det er spørgsmålet, som vi herfra kraftigt opfordrer til at du går ind på Donorregisteret og besvarer. Det tager under 5 minutter.

Ved at registrere din holdning til ovenstående i registeret, beskytter dine nærmeste pårørende fra at skulle tage den for dig.

Læs artiklen på Organdonation - Jatak´s hjemmeside her.

Se - eller gense - videoen her:

Friday, October 4, 2019

Årets Tanja Ravnholt Pris uddeles lørdag d. 2. november ved DAF Awards

Når Dansk Atletik Forbund i weekenden d. 2. november afholder sin årlige DAF Awards fest, sker dette bl.a. med den første uddeling af en særlig pris - nemlig Tanja Ravnholt Prisen. 

Prisen er på 10.000kr som gives til en ung leder i atletikverdenen. Prisen blev oprettet efter at der blev foretaget en indsamling ved mindehøjtideligheden for Tanja søndag d. 26. maj. Den varetages i dag af foreningen: "Tanja Ravnholt Prisen", som fremadrettet vil arbejde for at udbrede prisen, og nogle centrale egenskaber indenfor ledelse, som Tanja Ravnholt var et lysende eksempel på.

Læs mere om DAF Awards 

Støt Tanja Ravnholt Prisen. Bliv medlem nu!!! (læs hvordan her)

Friday, August 30, 2019

Indsamlingstilladelse godkendt

Der har været lidt stille omkring foreningen henover sommeren, men faktisk har vi slet ikke siddet stille. Der er en del administration, som har skullet gennemføres. En af disse administrative opgaver har været at få en "indsamlingstiladelse" fra indsamlingsnævnet. Denne tilladelse har vi nu fået og det betyder at vi kan appellere bredere når vi beder om støtte.

For at komme såvidt, har vi desuden oprettet en foreningsaftale hos Danske Bank. Der har vi nu 2 konti. En til kontingentindbetalinger og en til indsamlinger. Sidstnævnte skal kobles på et MobilePay nummer, som bliver det primære værktøj i fremtidige indsamlinger. Vi er endnu ikke helt i mål med dette, men skriver selvfølgelig ud, såsnart vi har et 5-cifret MB-pay nr.

Bestyrelsen planlægger et møde i nærmeste fremtid, så hvis du har noget du gerne vil have taget op på dette møde, skriv da venligst til "jvibild(a)gmail.com" - på forhånd tak.

Monday, July 15, 2019

Jakob Vibild - Tale



Tale af kæreste og partner Jakob Vibild ved Tanja Ravnholts mindehøjtidelighed søndag d. 26. maj.

Friday, July 12, 2019

Jakob Larsen - Tale



Tale af Jakob Larsen (Direktør i Dansk Atletik - DAF) ved mindehøjtidelighed for Tanja Ravnholt søndag d. 26. maj 

Wednesday, July 10, 2019

Martin Roald-Arbøl - Tale



Tale af Martin Roald-Arbøl (Formand i Hvidovre Atletik og Motion) ved mindehøjtideligheden søndag d. 26. maj i Hvidovre.

Sunday, July 7, 2019

Stiftende generalforsamling

Foto. Jørgen Java

Lørdag d. 6. juli afholdtes efter et orienteringsmøde stiftende generalforsamling for foreningen: "Tanja Ravnholt Prisen"

Foreningen bestyrer den formue der blev indsamlet til en ungdomslederpris i atletikverdenen i forbindelse med mindehøjtideligheden for Tanja Ravnholt søndag d. 26. maj. (i skrivende stund DKK 38.903,-). I praksis er dette arbejdet uddellegeret til Dansk Atletik (DAF), som med deres ligeledes nyoprettede "Tanja Ravnholt Leadership Academy", vurderes at have fingeren på pulsen.

Foreningen kan på initiativ fra medlemmerne iværksætte indsamlinger til en forøgelse eller vedligehold af prisens formue (dette dog først når der er opnået en indsamlingstilladelse fra indsamlingsnævnet).

Derudover åbner foreningen nu for medlemsoptag. Som medlem skal du kunne tilslutte dig foreningens værdier - som kan læses i vedtægterne her. Kontingentet er fastsat til 200kr/år. Du indmelder dig ved at indbetale dette beløb på foreningens kontingentkonto som er:

Danske Bank
reg.: 0261 Konto nr.: 4636636436
VIGTIGT: Notér følgende oplysninger på din indbetaling: (Navn, efternavn, fødselsdato, mobiltelefon og email)

Kontingentet går til iværksættelse af værdifremmende initiativer, gerne - men ikke nødvendigvis - med en indsamlingsvinkel.

Indsamlede midler går til prisuddelingerne.

Øvrigt
Bestyrelsen har konstitueret sig selv på følgende måde:
Formand: Jakob Vibild
Næstformand: Caroline Schott Andersen
Kasserer: Christina Øyangen Ørntoft
Suppleanter: Pernille Folkmann Hansen og Vivian Højegaard

Tanja Ravnholt Prisen overgår til Atletikkens trænerforening

Abdi Hakin Ulad giver depechen videre ved trænerforeningens Coach Summit 2021 I forbindelse med den senest afholdte generalforsamling blev d...